Hvem er Lone fra Als /
 Sweetly Bitch ?


Jeg hedder Lone Øhlenschlæger Damm og er født i Hammerum i 1960.
Sammen med mine dejlige forældre og to søstre, er jeg opvokset i Vestjylland, og i mine teenageår boede vi i Hadsten i nærheden af Rander
s.


Da min realeksamen var i hus (uhh hvor er jeg gammel) kom jeg et år i huset, hos en skøn familie med tre børn. Familien havde en osteforretning, og her arbejdede jeg efterfølgende et par år.

Jeg har fire dejlige børn, Jack, Kitt, Loui og Mick, som jeg er meget stolt af.  
Efter jeg havde fået de to ældste, kom jeg i lære som klinikassistent i Purhus kommunale børnetandpleje, hvor jeg arbejdede i 7 år.


Da jeg havde fået børnene (rolig, jeg fik dem ikke foræret, jeg fødte selv) var jeg underviser på medieværkstedet i Hobro et års tid, og sammen med en god veninde, der ligesom jeg ved hvordan det er at miste, lavede jeg i 1992 et TV- program for DR – Båndværkstedet der hed ”Livet kan ikke ties ihjel”.

I starten af halvfemserne flyttede vi til Nordjylland. Her arbejdede jeg på fabrik, hvor jeg også var tillidsmand. Efter jeg var blevet alene med børnene, mødte jeg i 1996 min dejlige mand Lars, som jeg blev gift med i 1998. Det år skete der flere forandringer i vores lille familie. I et biluheld pådrog jeg mig et piskesmæld, hvilket har betydet, at jeg i dag er pensionist. Samme år flyttede vi til Augustenborg på Als, og på grund af mine skader måtte Lars opgive sit arbejde på Nordsøen, og i dag arbejder han som elektriker på Danfoss Universe.

De kreative fag har altid interesseret mig, jeg strikker, syr, maler, skriver sange og spiller revy. I 2009 havde jeg 10-års jubilæum som aktør / tekstforfatter i Augustenborg revyen, hvor jeg nu har valgt at stoppe.

Lars havde mange undskyldninger for ikke at gå til dans, men da vi i 2002 fik mulighed for at deltage på et linedance - hold, der passede til Lars`s arbejdstider, ja så var vi begge solgt efter den første time.
Det betyder at linedancen i dag er blevet en stor del af vores liv.


I 2007, 2008 og 2010 har jeg været på på instruktørkursus I, II & III hos Susanne Mose Nielsen.
I 2007 startede jeg med at undervise et begynderhold, og i sæsonen 2008/09 var jeg med til at starte lindance i - MIF - den lokale idrætsforening. Linedanceafdelingen hedder ”Dancing Dukes”, og her underviser jeg nu et børnehold, et begynderhold, et begynder Plus og Oldies / Evergreen.

I 2009 har jeg været på instruktørkursus I hos Marie Sørensen / Sunshine Cowgirl, og på to af hendes ferieture har jeg lavet et par workshops i Tyrkiet. Det er også Marie der har fået mig i gang som underviser på højskolerne i Ringkøbing og Sønderborg.

I 2011 har jeg været på instruktørkursus I hos Niels B. Poulsen der blev verdensmester i 2006.

Derudover er jeg med når Dancing Dukes laver klubopvisning / workshop, og jeg tager også gerne ud som gæsteinstruktør ved forskellige arrangementer.

For os er linedance blevet en livsstil fyldt med glæde, hygge og masser af dejlige mennesker :-)